5 små hemmelige om mig

A moment

1 – Kan man være født mor? Det skal ikke forstås som ‘født perfekt mor’. Jeg er nok den gennemsnitlige, men kan man være født til at ville være mor? Jeg har aldrig været i tvivl om at jeg skulle have de to abekatter, det var bare et spørgsmål om hvornår. Heldigvis var min gemal af samme holdning, det gør det jo lidt lettere.

2 – Håber aldrig at jeg bliver voksen og kedelig. Jeg har en lidt indre angst for at blive for voksen. Jeg magter ikke de der mennesker som er blevet ‘trætte og seriøse’. Det er ikke fordi jeg vil være uansvarlig eller barnlig. Men jeg ser hen imod de 27 somre men føler mig stadig som en på 19, jeg kan slet ikke følge med. Er det bare lidt weird? Jeg håber egentlig ikke det ændre sig.

3 – Jeg er til tider meget flov over mine små fødder. Ja det lyder lidt mærkeligt, men jeg er en str. 36. Jeg er 160 høj. Come on, det kan da ikke være så underligt, det hænger da meget godt sammen? Hvorfor bliver folk så forbavset hver gang de ser mig træde ud af mine sko? Det kommer som et chok hver gang. Det gør mig faktisk lidt pinlig. Men når man et petit (i hvert fald i højde) menneske, så ville det da være underligt at se mig i en gennemsnitlig str. 39 eller hvad?

4 – Skabsbonderøv. Det er jeg! I fik måske et hint med det her indlæg. Jeg elsker byliv, når jeg har en returbillet. Jeg elsker at besøge Staden. Jeg gad virkelig godt se alle de store byer i verden, opleve alt det kulturelle. Dufte bilosen og mærke det helt anderledes aktive liv. New York’er style! Men når alt kommer til alt, så har jeg det bedst på bøh-landet hvor ingen blander sig i om vi spiller lidt for høj musik. Vi kan solbade i haven uden nogen lurer og ungerne kan te sig ligesom det passer dem. Vågne op til et par fasaner eller rådyr i haven og hente sine egne æg i hønsehuset nede for enden af haven.. I love it, det er lige mig.

5 – Jeg bliver aldrig færdig med at få børn. Men når så virkeligheden kommer og banker mig godmorgen, som vink med en vognstang, sååå går det op for mig at det nok er bedst der hvor vi er nu. For hvorfor skulle vi så stoppe ved nr. 3.. eller 4…. eller…